Elgen Kommer - Årsfesten på RUC

KØB BILLETTER TIL ÅRSFESTEN PÅ RUC

Billetsalget til Årsfesten 2021 er endnu ikke igangsat!

Som RUC-studerende kommer du gratis ind til Årsfesten ved fremvisning af studiekort. Derudover har du som RUC-studerende mulighed for at købe 4 gæstebilletter. Så tag dine venner, familie eller bekendte med i hånden, og vis dem hvordan vi på RUC holder den vildeste og flotteste Årsfest!

Når du trykker på nedenstående link, bliver du sendt videre, hvor du skal logge ind med dit login som RUC-studerende. Du får en unik kode, som du kan kopiere ind i ‘billetkode shout’ når du køber billetter.

Vi gør opmærksom på at du kun kan købe billetter af én omgang.

OBS: Det kræver RUC-login at købe gæstebilletter. Det er derfor nødvendigt, at det er en studerende fra RUC, som køber billetterne.

Når du har købt billetterne får du dem tilsendt pr. mail, så du kan printe dem ud og give dem til dine venner. Dette betyder at I ikke behøver at ankomme sammen. Dine venner skal bare vise deres billet og så kommer de direkte ind til den fedeste årsfest nogensinde! Hvis du oplever nogen problemer med at købe billetter, som angår manglende kvittering sendt til e-mail, så skal du henvende dig til billetfix.dk.

Bemærk: Der er et begrænset antal billetter til salg.

Årsfesten på RUCs historie

NYSGERRIG PÅ ÅRSFESTENS HISTORIE?

SÅ KAN DU BLIVE KLOGERE HER!

1976

ÅRSFESTENS FØDSEL

Årsfesten på RUC blev født. Rektor afholdt en officiel ceremoni, hvorefter de enkelte huse indbød til fest. Underviser Henrik Thorsen var med helt fra starten, med ambitioner om at skabe den bedste fejring for de studerende og ansatte.

1978

SKRÆKKELIGT VEJR, MEN HØJT HUMØR

I året 78 var det et skrækkeligt vejr, for marken som RUC bredte sig over var blevet en sump. I 78 var der ikke noget der hed køreplader og savsmuld, så der var mudret overalt. Thorsen fortalte i sin tid at han kunne huske at den ene guldsko der tilhørte en kvinde som var embedsmand fra undervisningsministeriet, sad simpelthen fast ude i sumpen. Den daværende universitetsdirektør som tog sig af hende, blev nødt til at gå ud efter hendes sko. Men selvom vejret var frygteligt, holdt husfesterne og rektors officielle fest i det store telt humøret højt.

1980

FRA HUSFEST TIL REVY

Årsfesten ændrede en smule udseende i start 80’erne. Det var i disse år, at du kunne opleve revy om aftenen. På denne scene stod både ansatte og studerende, som underholdt med sketches og monologer om aktuelle emner. Ved en af de mange revyer skulle Thorsen spille den dengang lettere excentriske Bertel Haarder. Scenen blev indledt med, at Bertel havde fået navnet ”Bertelman” og skulle ringe fra sin bat-telefon til RUC, og han råbte i røret: ”Nu skal I se at få ryddet op og rettet ind!”

1984

ANSVARSROLLERNE OMROKERES

I dette år fik Årsfesten en mere tydelig koordinator: Henrik Thorsen. En del af ansvaret, som førhen havde ligget hos økonomiafdelingen, blev overdraget til ham, med en mindre konto til musik, og festen blev planlagt sammen med nogle studerende, siddende i et lille kontor i den velkendte rundkreds på RUC.

1989

ÅRSFESTEN FÅR OVERORDNET TEMA

I 1989 valgte en af husene at holde temafest til minde om selveste John Mogensen. Det viste sig at være så stor en succes, at arrangørgruppen bag årsfesten valgte at gøre hele Årsfestens tema til John Mogensen året efter i 1990. Dette tema blev endda støttet op omkring af den daværende rektor Henrik Toft.

1990

KAMARILLAENS ETABLERING

I start 90’erne voksede Årsfesten sig større – både i arrangør- og deltagerantal. Det var nemlig i året ’90 at Kamarillaen kom til. Den frivillige studenterdrevne gruppe, var central for planlægningen og afviklingen af årsfesten. De stod for de kreative indslag og hjalp Thorsen med at få tingene til at ske. Kamarillaen skulle vise sig at blive en vigtig drivkraft for Årsfesten, hvorfor vi i dag kender gruppen som den flok glade studerende, der gemmer sig bag det meget kreative navn, og arbejder frivilligt for at skabe en fed fest for alle RUC’s studerende, personale og venner.

1993

NY FORDELING AF ÅRSFESTEN

I ‘93 skete en ny fordeling af årsfesten. Bygning 00 stod færdig og den officielle del af Årsfesten med Rektors tale og indbudte gæster rykkede ind. Resten af festen med musik og festlige begivenheder holdte sig på resten af campus.

1997

SIKKERHEDEN PRIORITERES

I året ’97 bad den daværende rektor om mere sikkerhed til festen, hvilket betød at der blev holdt møder mellem arrangørerne og politiet, om hvordan festen skulle afholdes. Med disse møder blev det indført, at gæsterne fremover kunne møde orangevagter til festen, og det er derfor orangevagter er blevet en fast del af repertoiret, for at hjælpe til med at skabe en sikker fest.

2002

ÅRSFESTEN I RADIOEN

I 2002 kunne Kamarillaen tænde for radioen og høre flere radioværter annoncere årsfesten som en åben fest for alle, som man ikke ville gå glip af. Man kunne opleve årets flotteste og vildeste fest, hvis man futtede med toget ud til Trekroner. I flere år kunne du tænde for radioen og lægge øre til disse annonceringer. Nu var Årsfesten blevet så populær, med dens større tilstrømning af gæster, at beredskabsstyrelsen blev bekymrede for gæsternes sikkerhed og kun ville godkende festen, hvis sikkerheden blev bedre.

2003

BASISOMRÅDETS OPSTANDELSE

I 2003 indgik Kamarillaen et samarbejde med det lokale politi om, at Årsfesten skulle hegnes ind, der skulle kommer mere styr på indgangen og de farverige husfester fik lukketid kl. 23.00.
At husfesterne fik lukketid betød dog ikke mindre gilde for de studerende og ansatte. I stedet blev der sat flere telte op med ølsalg og musik, og en ny tradition tog endda sine første skridt: Basistelte. Navnet blev givet, fordi uddannelserne på RUC hed basisuddannelser, og ikke bacheloruddannelser som de gør i dag. Til at begynde var der tre basistelte: Nat, Hum og Sam. Senere blev traditionen krydret med ansøgninger, og der blev udlovet tre basistelte til de huse, som kom med de mest kreative og velovervejede temaer, som de kunne fylde et telt op med. For en kort periode vandrede der også en pokal rundt mellem de huse, som udtænkte det mest vellykkede tema.

2006

ÅRSFESTENS LOGO

I året 2006, drejede Kamarillaen RUC’s korallogo 90° mod venstre, og fik en elg som logo, der gav liv til devisen om at elgen kommer.

2011

KAMARILLAENS KOMMUNIKATION

I 2011 afprøvede Kamarillaen at kommunikere til hinanden, i løbet af ugen op til årsfesten, gennem en tysk landlinje. I travle situationer kunne et kam-medlem fra ét rum tage røret op og ringe til et andet kam-medlem i et andet rum, ved at trække op i telefonens håndtag. De to rum måtte dog højst være 20 meter fra hinanden, idet denne landlinje bestod af to fastnettelefoner som var forbundet til hinanden via en ledning. I dag benytter Kamarillaen sig af radio’er.

2013

DELTAGERANTALLET UDVIDES

I 2013 blev basisteltene rykket fra græsplænen bag bygning 14 til fodboldbanerne, og samme år blev deltagerlisten udvidet ved at vi kunne sige velkommen til de studerende fra Campus Roskilde ved University College Sjælland.

2017

DET VÅDESTE ÅR SIDEN 1978

2017 var det vådeste år siden 1978.

2018

STORMENDE ÅR, UDVIDEDE LINEUPS

2018 var året at Årsfesten blev ramt af en større storm på afviklingsdagen. Dette resulterede i skader på det ene musiktelt og flere store grene der røg ned på Nordplænen. Alt dette skete heldigvis inden festen start og Kamarillaen fik i samarbejde med deres samarbejdspartnere sikrede teltet og resten af pladsen, så Årsfesten kunne blive afholdt som planlagt, dog med et senere starttidspunkt. 2018 blev også året med den hidtil største koncert, da Suspekt gæstede Thorsens telt med et brag.

2019

AVALON SCENE TIL ÅRSFESTEN

2019 blev året hvor Kamarillaen skiftede de to musiktelte ud med Roskilde Festivals Avalontelt. Ydermere opgraderede det med storskærme på begge sider af scenen.

2020

ÅRSFESTEN FØRSTE AFLYSNING

I 2020 blev Kamarillaen tvunget til at aflyse Årsfesten på grund af den verdensomsåndende COVID-19 pandemi.

Årsfesten på RUCs historie - festival history